Hvorfor interim ledelse frem for ledelseskonsulenter?
– når din virksomhed søger efter mere end en ledelseskonsulent
Interim ledelse frem for ledelseskonsulenter – praktiske løsninger med stor effekt. Interim ledelse er en effektiv metode med større effekt end en traditionel ledelseskonsulent
Når virksomheder skal hjælpes igennem turbulente perioder, står valget ofte mellem interim ledelse eller traditionelle ledelseskonsulenter. Konsulenter er en populær og gammelkendt løsning indenfor erhvervslivet, som mange virksomhedsejere og bestyrelser stadig griber til, når de skal have forbedret driften i firmaet. Imidlertid opnår du på langt sigt ikke nær så meget med konsulenter, som du gør med interim eller midlertidig ledelse. Dette er der flere årsager til.
Interim ledere – hands-on ledelse
For det første adskiller midlertidig ledelse sig fra en ledelseskonsulent ved, at de leverer hands-on ledelse, hvor de midlertidige ledere selv står med det personlige ansvar for, at firmaet kommer godt igennem sin transitionsperiode. Denne fremgangsmåde er markant anderledes end en ledelseskonsulent, som – ofte på baggrund af akademisk erfaring – forsøger at komme med teoretiske løsninger på de praktiske problemer, som virksomheden har. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de råd, som en ledelseskonsulent giver din virksomhed, er dårlige. Hvad det dog betyder er, at alt andet lige så har du en større chance for a ’vende skuden’ for din virksomhed med en interim leder, hvis succes står og falder med din virksomheds præstation under hans/hendes midlertidige ledelse.
Større vidensoverførsel til en lavere pris
Et andet område hvori midlertidig ledelse er markant anderledes end ledelseskonsulenter er indenfor vidensformidling og vidensoverføring. En meget klar tendens er her, at din virksomheds ansatte vil lære betragteligt mere under midlertidig ledelse end under ledelseskonsulenter.
Dette skyldes primært, at for at den midlertidige ledelse skal lykkes med sin mission, så må denne gå ind i et intenst coaching-forløb med især den øverste ledelse. Dette er radikalt anderledes fra ledelseskonsulenter, hvis’ vidensformidling typisk sker gennem rapporter og Powerpoint-præsentationer i virksomhedens mødelokale. Mens at disse præsentationer som oftest er både intelligente og konstruktive, så tvinger de ikke – i modsætning til ved midlertidig ledelse – virksomhedens ansatte til at udleve indholdet fra præsentationen, når mødet med ledelseskonsulenten er overstået.
En yderligere årsag til, at der er en større vidensoverførsel ved midlertidig ledelse er i forbindelse med rapportering: Den midlertidige leder rapporterer direkte til virksomhedens ledelse. Sammenlignet med dette, så rapporterer virksomhedskonsulenten til det firma, som han/hun arbejder for.
I forbindelse med midlertidig ledelse kontra konsulenter, så er det i øvrigt også værd at bide mærke i prisforskellen. En midlertidig leder koster typisk 30-40 procent mere end en tilsvarende fast stilling, mens en ledelseskonsulent ofte vil koste op til 200 til 350 procent mere.
Interim ledere – den langsigtede løsning
Står du og skal vælge mellem midlertidig ledelse eller konsulenter, så kan det klart anbefales, at du vælger midlertidige ledere. Årsagen hertil er først og fremmest, at du har en langt større chance for at få et positivt udbytte med midlertidig ledelse end ved ledelseskonsulenter. For det andet så kommer midlertidige ledere som regel til en langt lavere pris end ledelseskonsulenter. Således, er du på udkig efter den gyldne formel med høj kvalitet til lav pris, så er interim ledelse svaret for dig og din virksomhed